FAKTA: EU kræver oprustning af luftforsvar og artillerisystemer
EU-Kommissionen har i sin overordnede oprustningsplan identificeret syv kritiske områder for oprustning.
På syv områder skal EU-landene ruste op i de kommende år for at opbygge et robust europæisk forsvar.
Det er en del af EU-Kommissionens overordnede plan for at opruste det europæiske forsvar - den såkaldte hvidbog.
Ifølge kommissionen skal følgende syv "huller" fyldes i det europæiske forsvar:
* Luft- og missilforsvar: Der er behov for et integreret luft- og missilforsvar i flere lag, som kan beskytte mod et bredt spektrum af luftangreb fra blandt andet krydsermissiler, ballistiske- og hypersoniske missiler, fly og ubemandede luftfartøjer (UAS).
* Artillerisystemer: Avancerede affyringssystemer. Herunder moderne artilleri og langtrækkende missilsystemer, der er designet til at levere præcise, langtrækkende angreb mod landmål.
* Ammunition og missiler: EU har brug for et strategisk lager af ammunition, missiler og komponenter samt tilstrækkelig produktionskapacitet i forsvarsindustrien, som kan sikre, at lagrene bliver genopfyldt rettidigt.
* Droner og antidronesystemer: ubemandede systemer, herunder luft-, jord-, overflade- og undervandsfartøjer, som kan fjernstyres eller operere selvstændigt ved hjælp af avanceret software og sensorer.
* Militær mobilitet: EU har brug for et EU-dækkende netværk af landkorridorer, lufthavne og havne, som kan sørge for en hurtig transport af tropper og militært udstyr på tværs af EU og partnerlande.
* Krigsførelse baseret på kunstig intelligens, kvantedatabehandling og cyber- og teknologisk krigsførelse.
* Strategiske katalysatorer og beskyttelse af kritisk infrastruktur: herunder strategisk lufttransport og fly til lufttankning, efterretning og overvågning, brug af og beskyttelse af rummet.
Kilde: EU-Kommissionen.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker