FAKTA: Få overblikket over den islandske Icesave-sag

* De britiske og hollandske regeringer beslutter at gå ind og betale for de cirka 340.000 bankkunders tab, da hverken banken selv eller den islandske regering er i stand til det.

* De to lande vil dog have Island til at betale regningen. Og Icesave-konkursen afføder et massivt tilbagebetalingskrav fra Storbritannien og Holland på op mod 30 milliarder danske kroner.

* I juni 2009 bliver Island, Storbritannien og Holland enige om, at Islands indskudsgarantifond optager et statsgaranteret lån i Storbritannien og Holland. Islands regering præsenterer efterfølgende et lovforslag for Altinget - den såkaldte Icesave-lov.

* Icesave-loven indebærer, at pengene skal betales tilbage over en årrække frem til 2024 med en rente på 5,5 procent. Den bliver - efter en maratondebat i Altinget - vedtaget i december 2009.

* Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, nægter dog i overensstemmelse med Islands grundlov at underskrive loven i januar 2010. Altinget beslutter, at Icesave-loven skal sendes til folkeafstemning.

* Over 90 procent af den islandske befolkning stemmer i marts 2010 nej til vilkårene omkring den milliardstore tilbagebetaling.

* Folkeafstemningen får dog ingen væsentlig betydning, da den islandske regering straks efter præsidentens manglende underskrift på den første aftale går i gang med at forhandle en ny Icesave-aftale på plads med Storbritannien og Holland.

* De nye forhandlinger resulterer i en ny og mere favorabel Icesave-aftale for Island. Det lykkes landet at få sænket renten på lånet fra 5,5 procent til 3,3 og 3,0 procent.

* Aftalen bliver vedtaget af et stort flertal i Altinget i februar 2011. Men for anden gang vælger den islandske præsident at sætte bremsen i og sende loven til afstemning blandt den islandske befolkning.

* Den anden folkeafstemning om Icesave-loven finder sted 9. april 2011. Her vælger knap 60 procent af islændinge at stemme nej til aftalen.

* Selvom meningsmålinger længe indikerede, at folket denne gang ville stemme ja til aftalen, lykkes det alligevel nej-siden at få stor indflydelse på befolkningen de sidste uger op til valget.

* Frihandelsorganisationen Efta, som Island er en del af, går herefter ind i sagen. Man mener, at Island har brudt dele af en handelsaftale, og påbyder landet at betale pengene. Det afviser Island, og i december 2011 blev landet indklaget for Efta-domstolen.

* Mandag falder der dom i sagen ved Efta-domstolen i Luxembourg.

/ritzau/