FAKTA: Fire døde børn inden for ti år
Siden Kathleen Folbigg blev dømt i 2003, har forskere hævdet, at der var en naturlig årsag til børnenes død.
I 2003 blev den dengang 35-årige Kathleen Folbigg i Australien dømt for at have kvalt sine fire børn.
Siden har forskere og jurister hævdet, at der kan have været en naturlig årsag til børnenes død.
Centralt blandt forskerne står et forskerteam på Aalborg Universitet ledet af professor Michael Toft Overgaard.
En del af forskningen er finansieret af Lundbeckfonden.
På baggrund af forskernes resultater har guvernøren i delstaten New South Wales besluttet, at der skal laves en ny undersøgelse af sagen.
Læs mere her:
* Kathleen Folbigg blev idømt 40 års fængsel for at have dræbt de fire børn, som hun fødte i årene fra 1989 til 1999. Siden er straffen nedsat til 30 år.
* Caleb døde i 1989 (19 dage gammel), Patrick i 1991 (8 måneder), Sarah i 1993 (10 måneder) og Laura i 1999 (18 måneder).
* Børnene blev fundet i hjemmet, uden at dødsfaldene kunne forklares. Obduktioner kunne ikke bestyrke en mistanke om mord.
* I 2003 kunne anklageren derfor ikke bevise, at Kathleen Folbigg havde slået børnene ihjel. Det var anklagerens påstand, at hun havde ombragt dem ved kvælning.
* Retten lagde vægt på "følelsesladede" dagsbogsnotater. Kathleen Folbigg havde om datteren Sarah skrevet, at hendes død krævede "a bit of help.” Hun har siden forklaret, at hun med det mente, at Gud havde taget datteren hjem.
* Det var eksmanden Craig Folbigg, der gik til politiet og udleverede dagbogsnotaterne.
Kilder: Australian Academy of Science og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde