FAKTA: Fire partier kæmper om magten ved spansk valg

Alberto Núñez Feijóo håber, at han efter valget i Spanien vil kunne danne en centrumhøjreregering med sit parti, PP, i spidsen. Foto: Miguel Riopa/Ritzau Scanpix

Søndag afgør Spanien, om Sànchez og PSOE skal styre landet, eller om højrefløjen med PP og Vox skal overtage.

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere målinger peger på, at det konservative parti Partido Popular (PP) og Højrefløjspartiet Vox kan vinde ved søndagens valg i Spanien, og at den PSOE-ledede koalitionsregering kan falde.

Her følger en oversigt over de fire største partier, og hvordan de ifølge målinger ser ud til at klare sig ved valget:

* Socialistpartiet Partido Socialista Obrero Español (PSOE) med lederen Pedro Sánchez har været det klart største parti i det spanske parlament i denne valgperiode.

I den seneste måling fra det politiske medie Politico står det socialdemokratiske parti til af få 28 procent af stemmerne.

* Konservative Partido Popular (PP) og dennes leder Alberto Núñez Feijóo, der også er oppositionsleder, ligner den store vinder ved søndagens valg. Ved valget i 2019 fik PP 21 procent af stemmerne.

Partiet har ikke været mindre end PSOE det sidste år og står i den seneste måling fra Politico til at få 34 procent af stemmerne.

* Højrefløjspartiet Vox og leder Santiago Abascal kan blive tungen på vægtskålen, når valget skal afgøres. Partiet har eksisteret siden 2013 og kom ind i parlamentet første gang i 2019. Den seneste måling fra Politico giver Vox 13 procent af stemmerne.

* Det grønne venstrefløjsparti Sumar med leder Yolanda Díaz er en samling af i alt 15 venstreorienterede partier. Blandt dem er Podemos, der har været en del af den PSOE-ledede koalitionsregering siden 2019. I den seneste måling fra Politico står Sumar til 13 procent af stemmerne.

Kilder: Reuters, Politico, Ritzau og El Mundo.

/ritzau/