FAKTA: Flere store tv-produktioner er allerede lukket ned
Efteråret bliver spækket med reality-tv, som ikke er berørt af stor strejke, der lammer andre produktioner.
Titusindvis af Hollywood-skuespillere går i strejke. Det oplyste deres fagforening, SAG-AFTRA, torsdag aften dansk tid. Strejken vil i realiteten lamme filmindustrien i Los Angeles.
Det stod klart efter et møde i fagforeningens bestyrelse. Her var der et enstemmigt ja til at nedlægge arbejdet.
*Hvilke film og tv-serier vil blive ramt?
Strejken betyder, at alle film og tv-serier i USA vil blive ramt med undtagelse af uafhængige produktioner, som ikke er dækket af overenskomster med fagforeninger.
Drama- og komedieproduktionen er allerede lammet i Los Angeles, lyder det fra FilmLA, som udsteder filmtilladelser. Optagelserne til hitserier som "Stranger Things", "The Handmaid's Tale" og andre serier er allerede blevet lukket ned.
*Hvordan kommer efterårets tv-program så til at se ud?
Flere store tv-stationer har annonceret et efterår med masser af reality-tv på programmet, som ikke bliver berørt af strejken. Den amerikanske tv-station ABC vil genudsende den populære serie "Abbott Elementary", lige som konkurrenten Fox vil sende en animeret komedie, som allerede er færdigproduceret.
Nye sæsoner af komedier og dramaer, der typisk påbegynder optagelser i september, vil sandsynligvis blive forsinket.
*Hvad med streamingtjenesterne?
Netflix, HBO og andre streamingtjenester kan fortsat levere serier og film fra andre lande, men Hollywood-produktioner bliver sat på pause.
Kilder: Reuters
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde