FAKTA: FN-organ har 13.000 ansatte i Gazastriben
Israel har ifølge rapport ikke bevist, at UNRWA-ansatte har været del af Hamas. Læs om UNRWA's arbejde her.
Der er ikke blevet præsenteret beviser for Israels anklager om, at et betydeligt antal ansatte fra FN-organet UNRWA har været aktive i de militante bevægelser Hamas og Islamisk Jihad.
Det fremgår af en uafhængig rapport, som Frankrigs tidligere udenrigsminister Catherine Colonna står i spidsen for.
Herunder kan du blive klogere på, hvad UNRWA laver;
* FN's organisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) blev grundlagt i 1949 som FN's første agentur. Det blev grundlagt ved FN's Generalforsamling for at tage sig af flygtninge, som flygtede fra deres hjem, da staten Israel blev dannet.
* UNRWA har 30.000 ansatte, som sørger for skolegang og sundhedsadgang til palæstinensiske flygtninge i flere lande i Mellemøsten. 13.000 er ansat i Gazastriben, hvor organisationen udgør rygraden for nødhjælpsarbejdet som den koordinerende kraft.
* Organisationens mandat blev fornyet ved FN's Generalforsamling i 2023 frem til midten af 2026. Agenturet kan kun blive opløst ved en resolution ved FN's Generalforsamling.
* Israel har anklaget flere af UNRWA's medarbejdere for at have medvirket i Hamas' angreb mod Israel 7. oktober.
* Det førte til, at en række af organisationens vigtigste donorer - heriblandt de to største, USA og Tyskland - suspenderede deres støtte.
* Nogle lande har siden genoptaget støtten, men har anmodet om, at eksisterende mekanismer, som sikrer neutralitet, skal styrkes. Herunder kontrol med personalet.
Kilde: Reuters.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde