FAKTA: FN's Sikkerhedsråd fokuserer på fred og sikkerhed
FN's Sikkerhedsråd opfordrer i en resolution til "humanitære pauser" i Gaza, så nødhjælp kan komme ind i enklaven. På billedet ses en FN-lastbil med brændstof på vej ind over grænsen til Gaza onsdag. Foto: Said Khatib/Ritzau Scanpix
FN's Sikkerhedsråd opfordrer til "humanitære pauser" i Gaza, der varer så længe, at nødhjælp kan komme frem.
FN's Sikkerhedsråd har onsdag vedtaget en resolution, hvori rådet opfordrer til "humanitære pauser" i Gaza af en varighed, som giver mulighed for, at nødhjælp kan komme ind.
Bliv klogere på Sikkerhedsrådet her:
* FN's Sikkerhedsråd har 15 medlemmer. Formandskabet går på skift mellem dem hver måned.
* Fem lande har permanent medlemskab, mens ti andre lande er valgt af FN's Generalforsamling for en periode på to år.
* De fem faste medlemmer er USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig.
* Ved valget af de ikke-faste medlemmer tages der hensyn til kravet om en ligelig geografisk repræsentation.
* Mens Generalforsamlingen kan drøfte alle problemer, tager Sikkerhedsrådet sig kun af spørgsmål om fred og sikkerhed. Alle FN's medlemmer har forpligtet sig til at efterleve Sikkerhedsrådets beslutninger.
* I modsætning til Generalforsamlingen holder Sikkerhedsrådet ikke regelmæssige møder. Det kan blive indkaldt på et hvilket som helst tidspunkt med kort varsel.
* Afstemningen i Sikkerhedsrådet er anderledes fra Generalforsamlingens afstemningsregler.
* Vedtagelse af en vigtig resolution i Sikkerhedsrådet kræver, at ni medlemmer stemmer "ja". Dog er der tale om et veto, hvis et af de fem faste medlemmer stemmer "nej", og så kan resolutionsforslaget ikke vedtages.
Kilde: unric.org.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker