FAKTA: Fra ukendt it-tekniker til eftersøgt af FBI
Den 30-årige amerikanske it-tekniker og tidligere spion Edward Snowden var drevet af sin samvittighed, da han besluttede sig for at afsløre overvågningsprogrammet Prism og en række tophemmelige dokumenter til pressen.
* Afsløringerne blev bragt i begyndelsen af juni i The Guardian og The Washington Post og blev straks forsidestof verden over.
* Snowden forlod allerede USA i maj. Han har siden levet i skjul i Hongkong.
* Han har en fortid som datatekniker i CIA og har arbejdet på kontrakt for National Security Agency (NSA) via it-selskabet Booz Allen Hamilton, som har en nær tilknytning til de amerikanske efterretningstjenester.
* Tanken om at lække oplysninger slog ham første gang i 2007, da han arbejdede for CIA i Genève.
* Snowden havde håbet, at valget af Barack Obama til præsident året efter ville føre til ændringer i overvågningsvirksomheden. Men han blev skuffet.
* Journalister, der har interviewet Snowden, beskriver ham som stilfærdig, kløgtig, uformel og meget lidt selvoptaget. Samtidig er han en usædvanlig dygtig dataekspert.
* 13. juni meddelte det amerikanske forbundspoliti, FBI, at det vil tage "alle nødvendige skridt" for at retsforfølge Snowden.
* 18. juni påstod FBI, at overvågningen har forhindret flere end 50 potentielle terrorangreb.
* 22. juni bliver Snowden sigtet for spionage, tyveri og "konvertering af statens ejendom". Samtidig opfordrer USA myndighederne i Hongkong til at tilbageholde Snowden.
(Kilde: AFP og Reuters)
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde