FAKTA: Gaza nærmer sig vaccinemål
I snart et år har indbyggerne i Gaza levet med frygten for israelske angreb. Flere steder er det gået hårdt ud over vandforsyningen, hvilket har øget risikoen for polio. Alle børn under ti år skal derfor vaccineres mod den smitsomme epidemi. Her er det en skole i det centrale Gaza, som natten til torsdag blev ramt. Ti mennesker meldes dræbt. Foto: Eyad Baba/Ritzau Scanpix
Mindst 530.000 børn i Gaza er vaccineret mod polio. Dermed er målet tæt på at blive opfyldt.
I løbet af de seneste 11 dage har flere end en halv million børn under ti år i Gaza fået en vaccination mod polio - også kaldet børnelammelse.
Vaccinationen skal gentages om fire uger.
For at opnå immunitet mod sygdommen skal 90 procent af de i alt 640.000 børn under ti år i Gaza vaccineres. Det svarer til cirka 576.000 børn.
Onsdag havde mindst 530.000 børn fået første dosis. Torsdag fortsatte kampagnen, da sundhedsorganisationerne havde fået en ekstra dag til arbejdet.
LÆS her mere om den smitsomme sygdom:
* Polio er en virusinfektion, som kan medføre varige og invaliderende lammelser.
* Smitte kan ske, hvis man spiser mad eller drikker vand, der er forurenet med afføring.
* I Gaza har polio været udryddet i 25 år. Men i juli blev der påvist virus i spildevandsprøver to steder, og efterfølgende blev der rapporteret om tre tilfælde af lammelse hos børn.
* Vandsystemerne er mange steder ødelagte på grund af krigen. Det fik Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til at frygte en epidemi.
* Polio var frem til midten af 1950'erne almindelig i Danmark.
Kilder: Statens Serum Institut og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned