FAKTA: Grammy Awards er musikbranchens svar på Oscar
Den amerikanske sangerinde Olivia Rodrigo har natten til mandag dansk tid vundet en Grammy for Bedste Nye Kunstner. Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix
Det er 64. gang, at Grammy Awards løber af stablen. I år er showet flyttet fra Los Angeles til Las Vegas.
Komiker og vært på "The Daily Show" Trevor Noah er vært for Grammy Awards i Las Vegas natten til mandag dansk tid. Noah var også vært for showet sidste år.
Oprindeligt skulle den 64. udgave af prisuddelingen have været afholdt i Los Angeles den 31. januar, men den blev flyttet som følge af et smitteudbrud med omikronvarianten af coronavirus.
Læs mere om den store prisuddeling her:
* Grammy Awards er musikbranchens svar på filmverdenens Oscar og uddeles en gang om året af The Recording Academy.
* Showet løber i år af stablen i MGM Grand Garden Arena i Las Vegas.
* I alt uddeles der priser inden for 86 kategorier.
* Den første Grammy-uddeling fandt sted på The Beverly Hills Hotel i 1959.
* I 2012, da den 54. udgave af showet løb over skærmen, så 39 millioner mennesker med i USA. Siden dengang er antallet af amerikanske tv-seere mere end halveret. Showet i 2020 tiltrak det mindste tv-publikum i over et årti.
* Med 31 Grammyer er den ungarske dirigent Georg Solti den person, som har vundet flest Grammy-priser nogensinde. Med 80 nomineringer er den amerikanske producer Quincy Jones den person med flest nomineringer i bagagen.
* Medlemmerne af The Recording Academy afgør, hvem der vinder. De har alle selv været krediteret for mindst seks udgivne sange.
Kilder: www.grammy.com og Statista.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned