FAKTA: Her åbner og lukker valgstederne ved præsidentvalget i USA

De sidste valgsteder i USA lukker først onsdag morgen dansk tid. Foto: Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix

De første valgsteder åbner tirsdag kort efter midnat lokal tid på to valgsteder i New Hampshire.

Offentliggjort Sidst opdateret

USA's 50 delstater er fordelt over seks tidszoner, så det bliver en lang valgdag ved præsidentvalget tirsdag.

Nedenfor kan du se, hvornår valgstederne åbner og lukker. Bemærk, at alle tidspunkter er omregnet til dansk tid.

Valgstederne åbner (tirsdag):

* 06.00: En tradition foreskriver, at vælgerne ved valgstederne Dixville Notch og Millsfield i New Hampshire stemmer ved midnat lokal tid. Tidligere gjaldt det også Hart's Location, men her er ikke midnatsafstemning i år.

* 11.00: Valgstederne åbner i Vermont.

* 12.00: Valgstederne åbner i Connecticut, det meste af Indiana, den østlige del af Kentucky og i Maine, New Jersey, New York og Virginia.

* 12.30: Valgstederne åbner i svingstaten North Carolina samt i Ohio og West Virginia.

* 13.00: Valgstederne åbner i svingstaterne Georgia, det meste af Michigan samt Pennsylvania.

De første valgsteder åbner i Alabama. Valgsteder åbner i Delaware, District of Columbia, det meste af Florida, Illinois, det vestlige Kentucky, Louisiana, Maryland, Massachusetts, Missouri, Rhode Island og South Carolina.

* 14.00: Valgstederne åbner i svingstaterne Arizona og Wisconsin samt i resten af Alabama og i Iowa, Kansas, Minnesota, Mississippi, Oklahoma, dele af North Dakota, det østlige South Dakota, dele af Tennessee og i Texas.

* 14.30: Arkansas åbner sine valgsteder.

* 15.00: Colorado, Montana, Nebraska, New Mexico, en lille del af det østlige Oregon, det vestlige South Dakota, Utah og Wyoming åbner valgstederne.

* 16.00: Valgstederne åbner i Californien, det meste af Idaho, svingstaten Nevada, det meste af Oregon og nogle steder i Washington.

* 17.00: Valgstederne åbner i størstedelen af Alaska.

* 18.00: De sidste valgsteder åbner. Det sker i Hawaii og i dele af øgruppen Aleuterne, der hører til Alaska.

Valgstederne lukker (onsdag):

* 00.00: De første valgsteder lukker. Det sker i det østlige Kentucky og det meste af Indiana.

* 01.00: De første valgsteder i Alabama og New Hampshire lukker. Valgstederne lukker også i størstedelen af Florida og i svingstaten Georgia, det vestlige Kentucky, South Carolina, Vermont og Virginia.

* 01.30: Valgstederne lukker i svingstaten North Carolina, samt i Ohio og West Virginia.

* 02.00: Valgstederne lukker i det nordøstlige USA i Connecticut, Delaware, District of Columbia, Maine, Maryland, Massachusetts, resten af New Hampshire, New Jersey, svingstaten Pennsylvania og Rhode Island.

Også i Midtvesten i Illinois, størstedelen af Kansas, det meste af svingstaten Michigan, Missouri, dele af North Dakota og i det østlige South Dakota lukker valgstederne. Valgstederne lukker desuden i størstedelen af Alabama og i Mississippi, Oklahoma, Tennessee og størstedelen af Texas.

* 02.30: Arkansas lukker sine valgsteder.

* 03.00: Valgstederne i New York lukker. Det gør de også længere mod vest og mod syd i svingstaten Arizona samt i Colorado, Iowa, Louisiana, Minnesota, Nebraska, New Mexico, resten af North Dakota, det vestlige South Dakota, svingstaten Wisconsin og Wyoming.

* 04.00: I det vestlige USA lukkes valgstederne i det meste af Idaho samt i Montana, Nevada, en lille del af det østlige Oregon og i Utah.

* 05.00: Langs den amerikanske vestkyst lukker valgstederne i Californien, resten af Idaho, det meste af Oregon og i Washington.

* 06.00: Valgstederne lukker i det meste af Alaska og på Hawaii. Dele af Aleuterne, der hører til Alaska, lukker dog sine valgsteder en time senere.

Kilder: 270toWin, Ballotpedia, New Hampshire Department of State.

/ritzau/