FAKTA: Her er aftalen om en løsning på Ukraine-krisen
USA, Ukraine, EU og Rusland er torsdag på et møde i Geneve blevet enige om en bred aftale, der skal sikre genetablering af ro og orden i det østlige Ukraine.
Her er indholdet af den fælles aftale, som EU har viderebragt den:
* Alle parter skal holde sig fra vold, intimidering og provokerende handlinger.
* Deltagerne (USA, EU, Ukraine og Rusland) fordømmer på det kraftigste - og tager afstand fra - alle ekstremistiske handlinger, racisme og religiøs intolerance, deriblandt antisemitisme.
* Alle ulovlige bevæbnede grupper skal afvæbnes, alle belejrede bygninger skal overgives til deres ejere, alle ulovligt besatte gader, pladser og andre offentlige steder i ukrainske byer skal rømmes.
* Amnesti gives til demonstranter og til dem, som har forladt bygninger og andre offentlige områder og overgivet deres våben. Udtaget fra dette er personer, som har begået forbrydelser, der kan medføre dødsstraf.
* Der er indgået aftale om, at OSCE's særlige observatørmission skal spille en ledende rolle i støtten til de ukrainske myndigheder og lokale samfund i den umiddelbare implementering af disse tiltag til deeskalering, hvor end de er mest påkrævet, og de skal indledes så snart som muligt.
* USA, EU og Rusland har forpligtet sig på at støtte denne mission, blandt andet med observatører.
* Den annoncerede forfatningsproces skal være inkluderende, gennemsigtig og ansvarlig.
* Den omfatter, at man straks etablerer en bred national dialog, der rækker ud til alle ukrainske regioner og politiske valgkredse, og den skal tage højde for offentlige høringer og forslag om ændringer.
* Deltagerne understreger vigtigheden af økonomisk og finansiel stabilitet i Ukraine, og de vil være klar til at diskutere yderligere støtte, når ovennævnte skridt er implementeret.
(Kilde: EU's udenrigspolitiske kontor)
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde