FAKTA: Her er de store knaster i Mellemøstkonflikten
Der er fortsat langt til en fredsløsning i Mellemøsten.
Når israelere og palæstinensere sidder ved forhandlingsbordet i Washington i løbet af de kommende ni måneder, forhandlingerne strækker sig over, skal de drøfte en række stridspunkter, som de siden Oslo-aftalen i 1993 forgæves har arbejdet på at blive enige om.
Det gælder blandt andet:
* Jerusalems status.
Israel erobrede det østlige Jerusalem under Seksdageskrigen i 1967 og har erklæret hele byen for sin hovedstad. Palæstinenserne vil have Østjerusalem som hovedstad i en palæstinensisk stat.
* Israelske bosættelser.
Israel har bosat omkring 600.000 israelere i Østjerusalem og på Vestbredden, der også blev erobret i 1967. Palæstinenserne ønsker, at Vestbredden bliver en del af den palæstinensiske stat.
* Palæstinensiske flygtninge.
Hundredtusinder af palæstinensere er siden Israels grundlæggelse i 1948 flygtet fra det nuværende Israel og fra Vestbredden.
Ifølge FN's organisation til hjælp for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) er der registreret fem millioner palæstinensiske flygtninge, mange af dem bor i Libanon, Jordan og Syrien. Hvad skal der ske med dem?
* Målet er en tostatsløsning med et Palæstina ved siden af Israel, som dog formentlig ikke inkluderer Gazastriben i første omgang. Men hvor grænsen i givet fald skal gå, er parterne heller ikke enige om.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde