FAKTA: Her er Grækenland og kreditorerne uenige
Kreditorernes krav om en græsk pensionsreform er den største knast under gældsforhandlingerne med Grækenland.
Grækerne og deres internationale kreditorer ser meget forskelligt på den græske statsgældskrise, og hvad der skal gøres for at løse den.
EU-Kommissionen har i denne uge valgt at offentliggøre nogle af de krav, der er beskrevet i det seneste kompromisforslag til grækerne.
Her er et par af hovedpunkterne:
* Et overskud på statsbudgettet, før betaling af renter på lån, på mindst én procent af bruttonationalproduktet i 2015 og 3,5 procent i 2018. Kravet har tidligere været tre procents overskud i år og 4,5 procent allerede i 2016.
Grækerne og kreditorerne er tæt på enighed om selve målet, men EU-Kommissionen er bekymret over, hvordan grækerne vil forpligte sig til at nå målet.
* En modernisering af lønsystemet i den offentlige sektor. Ifølge EU-Kommissionen behøver det ikke betyde lavere lønninger, men en garanti for at lønninger kun stiger i takt med produktiviteten, og at overenskomster forhandles på en anden måde.
* En reform af det græske momssystem. Her har kreditorerne foreslået to procentsatser, mens grækerne ønsker et momssystem med tre satser. EU-Kommissionen siger, at der er mulighed for forhandling, så længe tallene går op.
* En reform af det græske pensionssystem er det punkt, hvor konfrontationen mellem grækerne og kreditorerne er hårdest. Grækerne siger, at der allerede er skåret hårdt i pensionerne over de senere år, og at grænsen er nået.
Kreditorerne siger, at Grækenland stadig har et af Europas dyreste pensionssystemer. EU-Kommissionen har blandt andet foreslået at udfase muligheden for tidlig pension og at hæve pensionsalderen.
* EU-Kommissionen har som mægler i striden erklæret sig åben over for alternative spareforslag fra Grækenland og gør blandt andet opmærksom på, at Grækenland har EU's næsthøjeste forsvarsbudget.
Kilde: EU-Kommissionen og dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned