FAKTA: Her er hovedpunkterne i EU-prognose
EU-Kommissionens forårsprognose dæmper forventningen til den økonomiske vækst efter krigen i Ukraine.
EU-Kommissionen offentliggjorde mandag sin forårsprognose for EU's økonomi. Den dæmper forventningen til den økonomiske vækst i EU i 2022 i lyset af krigen i Ukraine.
Her er hovedpunkterne i prognosen:
* Vækst: EU-Kommissionen forventer en vækst på 2,7 procent i EU i 2022. Til sammenligning forventede EU-Kommissionen en vækst på 4,0 procent i vinterprognosen. Den udkom 14 dage før, Rusland invaderede Ukraine. Væksten ventes at falde yderligere til 2,3 procent i 2023.
* Inflation: EU-Kommissionen forventer en inflation på 6,8 procent i 2022. Det er historisk højt i EU-Kommissionens prognoser. EU-Kommissionen forventer dog, at inflationen vil falde til 3,2 procent næste år. Til sammenligning ønsker Den Europæiske Centralbank en inflation på 2,0 procent om året.
* Arbejdspladser: Beskæftigelsen ventes at stige med 1,2 procent i EU i 2022. Samtidig ventes den samlede arbejdsløshed at falde yderligere til 6,7 procent i 2022 og 6,5 procent i 2023.
* Offentlige underskud: Trods behovet for hjælp til Ukraine samt økonomisk hjælp i lyset af høje priser på energi, forventer EU-Kommissionen, at de offentlige underskud vil falde fra 4,7 procent af brutto nationalproduktet i 2021 til 3,6 procent i 2022. Næste år ventes de offentlige underskud at falde yderligere til 2,5 procent.
Kilder: EU-Kommissionens forårsprognose.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker