FAKTA: Her er sagen om Pussy Riot
Foto: Paul j. Richards /Scanpix
Paul j. Richards /Scanpix
21. februar: Fem medlemmer af punkbandet Pussy Riot fremfører en protestsang i Moskvas store katedral iført farverige elefanthuer. Sangteksten beskylder kirken for at være alt for tæt forbundet med regeringen og beder jomfru Maria om at "fordrive Putin", der nu er landets præsident, men som dengang var i valgkamp op til præsidentvalget.
5. marts: To af bandmedlemmerne, 24-årige Maria Alekhina og 22-årige Nadezhda Tolokonnikova, bliver anholdt for religiøs hooliganisme, der kan give op til syv års fængsel. Senere bliver et tredje bandmedlem, 30-årige Yekaterina Samutsevich, også anholdt.
22. april: Den russisk ortodokse præst Kirill holder en tale for tusindvis af fremmødte, hvor han beskylder Pussy Riot for at have krænket de religiøse affekter i katedralen med deres protestsang.
27. juni: Omkring 100 russiske kulturpersonligheder underskriver en anmodning, der kræver de tre bandmedlemmer frigivet, fordi sagen mod dem "miskrediterer det russiske juridiske system".
20. juli: Retssagen mod de tre bandmedlemmer begynder under stor offentlig bevågenhed. Anklageren kræver tre års fængsel for "optøjer motiveret af religiøst had".
2. august: Præsident Vladimir Putin siger, at han ikke går ind for en hård straf for de tre kvinder.
7. august: Popikonet Madonna siger under en koncert i Moskva, at hun beder for de tre bandmedlemmer. Andre internationale stjerner, der bakker op om Pussy Riot, er Sting, Pet Shop Boys, Björk, Red Hot Chili Peppers og Yoko Ono.
Kilde: AFP, Reuters.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde