FAKTA: Hongkong ramt af værste uroligheder siden 1997
Prodemokratiske aktivister kræver frie valg, når der i 2017 skal vælges ny leder i Hongkong.
I Hongkong udspiller der sig de mest omfattende uroligheder, som har fundet sted i knap 20 år.
Bliv her klogere på baggrunden for demonstrationerne i Hongkong:
* Den tidligere britiske koloni Hongkong blev i 1997 tilbageført til Kina. Hongkong er delvist selvstyrende og regeres af Kina efter devisen "et land, to systemer".
* Som konsekvens har Hongkong sit eget retssystem. De cirka syv millioner indbyggere har også flere rettigheder end borgerne i Kina. Blandt andet ytringsfrihed.
* I dag udpeges den politiske leder af Hongkong af en valgkomité på 1200 medlemmer. Hovedparten anses for at være tilhængere af styret i Beijing.
* Kinas regering har tidligere lovet et direkte valg i 2017, men meddelte i august, at der kun vil være to-tre kandidater at vælge imellem. Kandidaterne skal godkendes af komitéen i Beijing.
* Demokratiforkæmpere frygter, at styret vil bruge komitéen til at udelukke uønskede kandidater.
* 22. september indleder studerende i Hongkong en ugelang boykot af al undervisning. Samtidig begynder mange at demonstrere i gaderne med krav om frie valg og mere demokrati.
* De indtil da fredelige demonstrationer udvikler sig i weekenden voldeligt. For første gang siden 2005 bruger politiet i Hongkong tåregas.
* Ifølge demonstranterne deltog omkring 80.000 personer i weekendens protester. Myndighederne har ikke bekræftet antallet.
* Omkring 40 personer blev såret under søndagens sammenstød, og cirka dobbelt så mange blev anholdt af politiet.
Kilde: BBC, NTB
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker