FAKTA: Hovedpunkter i EU's Clean Industrial Deal
EU-Kommissionen fremlagde onsdag et forslag, der skal styrke konkurrenceevnen og den grønne omstilling i EU.
EU-Kommissionen fremlagde onsdag sit udspil Clean Industrial Deal. Det skal medvirke til at styrke konkurrenceevnen for fremstillingsindustrien i Europa.
Samtidig skal udspillet medvirke til, at EU bliver klimaneutral i 2050.
Her er hovedpunkterne i forslaget:
* Lavere energipriser
Danmarks EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, står i spidsen for det første tiltag i planen. Det handler om at få energipriserne ned.
Det skal ske ved at fremskynde udrulningen af ren energi, fremskynde elektrificeringen, færdiggøre EU's interne energimarked med fysiske sammenkoblinger, bruge energi mere effektivt samt reducere afhængigheden af importerede fossile brændstoffer.
* Øget efterspørgsel efter grønne produkter fremstillet i EU
EU-Kommissionen lægger for det andet op til at øge efterspørgsel efter grønne produkter fremstillet i EU.
Det skal blandt andet ske ved at indføre kriterier for bæredygtighed og "made in Europe" i offentlige og private indkøb.
* Bedre adgang til finansiering for virksomheder
For det tredje vil EU-Kommissionen mobilisere over 100 milliarder euro til at støtte grøn produktion i EU.
* Bedre adgang til kritiske råmaterialer
For det fjerde skal der skaffes adgang til kritiske råmaterialer. Det skal blandt andet ske ved at oprette et EU Critical Raw Material Centre. Det skal stå for fælles indkøb.
* EU's grønne industri skal stilles bedre globalt
En øget beskyttelse af grøn industri i Europa kombineret med handelsaftaler og grønne partnerskaber skal styrke industrien i EU på globalt plan.
* Veluddannet arbejdsstyrke
Det sidste punkt i Clean Industrial Deal handler om at sikre en veluddannet arbejdsstyrke. Her vil EU-Kommissionen blandt andet etablere en "Union of Skills".
Op til 670 millioner kroner fra programmet Erasmus+ skal gå til at styrke sektorspecifikke færdigheder for strategiske industrier.
Kilder: EU-Kommissionens udspil Clean Industrial Deal
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker