FAKTA: Hvad er en international sundhedskrise?
En mand bliver vaccineret mod abekopper på en klinik i New York. Omkring halvdelen af de lande, der har indberettet tilfælde af abekopper, har adgang til vacciner mod sygdommen. Foto: Eduardo Munoz/Reuters
Abekopper har smittet over 14.000 og kostet mindst fem liv. WHO betegner det som en global sundhedskrise.
Generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har lørdag erklæret, at abekopper udgør en international sundhedskrise.
Men hvad betyder det egentlig? Her er et overblik:
* Ekspertudvalget kan erklære en international sundhedskrise - eller på engelsk "Public Health Emergency of International Concern" - som følge af det internationale sundhedsregulativ (IHR) fra 2005.
* En international sundhedskrise defineres som "en ekstraordinær begivenhed, der vurderes at udgøre en offentlig sundhedsrisiko for andre nationer på grund af international sygdomsspredning, og som potentielt kræver et koordineret internationalt svar".
* En sådan krise indebærer ifølge WHO, at situation er "alvorlig, pludselig, usædvanlig og uventet".
* Det betyder også, at krisen "har implikationer for den offentlige sundhed ud over den ramte nations grænser", og at den "kan kræve øjeblikkelig international handling".
* Ekspertpanelet er udpeget fra en liste af folk, som WHO's generaldirektør har valgt. Det består af internationale eksperter i blandt andet sygdomskontrol, vaccineudvikling og epidemier.
Kilde: WHO
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub