Fakta: Hvad er USA's kongetal?
Antallet af nye job skabt i USA kaldes kongetallet, fordi det har stor betydning for verdensøkonomien.
Der blev i august skabt 142.000 nye job uden for landbruget, viser tal fra USA's beskæftigelsesministerium fredag
Samtidig viser tal fra den amerikanske jobrapport, at arbejdsløsheden var på 4,2 procent.
Her er en forklaring på kongetallet, og hvorfor det er så vigtigt:
* Hver måned offentliggør USA det såkaldte kongetal. Det er tallet for, hvor mange nye job - uden for landbruget - der blev skabt i landet i den foregående måned.
* Tallet får stor opmærksomhed blandt økonomer. Det er en strømpil for verdensøkonomien, da USA er verdens største økonomi. Går det godt i USA, går det også godt i Europa - og i Danmark.
* Tallet er vigtigt af to årsager:
- Er det positivt, er det bevis på, at det private erhvervsliv er ved at være i stand til at drive det offentligt betalte opsving videre.
- I et lidt længere perspektiv er det et nøgletal, der indeholder en masse ny information om både erhvervslivet, forbruget og boligpriserne. Det er de vigtigste komponenter i økonomien.
* Går det godt hos amerikanerne, er det godt for Europa, der har mange virksomheder, som lever af at sælge varer og tjenesteydelser til amerikanerne.
Kilder: Det amerikanske beskæftigelsesministerium og Ritzau.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet