FAKTA: Iowa har flere gange skiftet politiske hænder
Kamala Harris kan måske tillade sig at drømme om en overraskende sejr i delstaten Iowa. (Arkivfoto). Foto: Kevin Lamarque/Reuters
Iowa betragtes egentlig ikke som en svingstat ved valget 5. november. Men måske lurer overraskelse alligevel.
Den amerikanske delstat Iowa kan muligvis komme til at spille en uventet rolle, når det amerikanske præsidentvalg finder sted om få dage.
I hvert fald har en enkelt ny meningsmåling pludselig fået en del medier til at spærre øjnene op. Målingen fra analyseinstituttet Iowa Poll viser nemlig en snæver føring til Demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris.
Indtil videre har Iowa været betragtet som sikker grund for republikanske Donald Trump og dermed heller ikke som en af de såkaldte svingstater.
Der er da også flere meningsmålinger, der fortsat har Trump i spidsen. Desuden er Harris' føring i den nye måling så snæver, at den lige knap ligger ud over analyseinstituttets margin for usikkerhed.
Uanset hvad har målingen dog øget opmærksomheden på Iowa.
Her kan du blive klogere på, hvem har vundet i delstaten de seneste ti valg:
2020: Donald Trump (Republikanerne).
2016: Donald Trump (Republikanerne).
2012: Barack Obama (Demokraterne).
2008: Barack Obama (Demokraterne).
2004: George W. Bush (Republikanerne).
2000: Al Gore (Demokraterne).
1996: Bill Clinton (Demokraterne).
1992: Bill Clinton (Demokraterne).
1988: Michael Dukakis (Demokraterne).
1984: Ronald Reagan (Republikanerne).
Kilde: 270toWin.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker