I midten af 00'erne blev Irans religiøse moralpoliti dannet for at håndhæve kvinders påklædning i det islamiske Iran.
Omfattende og hidtil usete demonstrationer har i lange perioder præget landet, efter at en kvinde i september 2022 døde i moralpolitiets varetægt.
* Irans moralpoliti har til opgave at sikre respekten for islamisk moral, som er beskrevet af landets åndelige myndigheder. Politiet kaldes Gasht-e Ershad som kan oversættes til "vejledningspatruljen".
* En af opgaverne er at håndhæve, at kvinder bærer hijab, som er et tørklæde, der dækker håret, halsen og skuldrene.
* Politiet holder også øje med, om tøjet eksempelvis er for tætsiddende, udfordrende, eller om ærmerne er rullet op. Hvis det er tilfældet, kan en borger risikere at blive tilbageholdt, indtil en bekendt kommer med passende tøj.
* Politiet har før lukket frisørsaloner for at tilbyde klipninger inspireret af vestlig mode. Eller caféer hvor kunder ikke overholdt de islamiske regler.
* Påklædning er hovedfokus, men politiet kan også tilbageholde og anholde borgere for alkoholforbrug. Eller for at deltage i forsamlinger hvor mænd og kvinder opholder sig sammen uden gyldig grund.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde