FAKTA: Iransk valg i fem punkter
Iranske vælgere ses her forud for valget i landet fredag. Her stemmer 61 millioner om en afløser for præsident Ebrahim Raisi, der i maj mistede livet i helikopterulykke. Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix
Fredag stemmer Iran om en afløser for præsident Ebrahim Raisi, som i maj døde i en helikopterulykke.
Fredag skal den iranske befolkning stemme om en ny præsident.
Læs dig ind på valget her:
* Den islamiske stat Iran ledes af den øverste åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei. Han har været øverste leder siden 1989 og har det afgørende ord i alle væsentlige sager. Han er øverstbefalende for de væbnede styrker og har posten på livstid.
* Valget er et præsidentvalg. Irans præsident er landets daglige leder. Der er fire kandidater, tre af dem er som Khamenei fra den konservative fløj. Den fjerde regnes for reformist. De fire er godkendt blandt 80 mulige kandidater af Vogternes Råd. Rådet kontrolleres af Khamenei og sikrer, at de godkendte kandidater er loyale over for den islamiske stat.
* Iran har 85 millioner indbyggere. Alle 61 millioner over 18 år kan stemme.
* Alle stemmer tælles manuelt. Der kan gå et par dage, inden det endelige resultat er klar. Dog kan der komme delresultater.
* Får ingen kandidat over 50 procent af stemmerne, er der omvalg blandt de to kandidater med flest stemmer. Det afholdes første fredag, efter at valgresultatet er meddelt.
Kilder: Reuters
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker