FAKTA: Kina har overhalet USA som EU's vigtigste handelspartner

EU har stigende fokus på ubalancer i handlen med Kina.

Ledende næstformand i EU-Kommissionen Valdis Dombrovskis afslutter tirsdag et fire dage langt besøg i Kina. Her har EU's handelsunderskud med Kina på næsten 3000 milliarder kroner været et omdrejningspunkt.

Læs mere om EU's og Danmarks samhandel med Kina her:

* Kina overhalede i 2020 USA som EU's vigtigste handelspartner, når det gælder varer.

* I 2021 havde Kina 16,2 procent af markedet for varer i EU. Til sammenligning havde USA 14,7 procent.

* Der er dog en markant ubalance i EU's samhandel med Kina. Det betyder, at EU importerer markant flere varer fra Kina, end Kina køber fra virksomheder i EU.

* I 2022 var Kina således det land, EU importerede flest af sine varer fra (20,8 procent). Men Kina var kun den tredjestørste aftager af eksportvarer fra EU (9,0 procent).

* Ledende næstformand i EU-Kommissionen Valdis Dombrovskis fastslog tirsdag, at EU ønsker at undersøge, om begrænset markedsadgang for europæiske virksomheder i Kina er en del af årsagen.

* EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har også varslet en undersøgelse af, om Kina bruger statsstøtte til bilindustrien til at "oversvømme" markedet i EU med billige kinesiske biler.

* Danmark har lige som EU generelt også en stadig tættere samhandel med Kina. Landet er nu Danmarks fjerdestørste handelspartner på både import- og eksportsiden.

* Danmark importerede i 2022 varer og tjenester for mere end 100 milliarder kroner fra Kina inklusive Hongkong.

* I 2022 kom 7,1 procent af Danmarks import af varer og tjenester fra Kina inklusive Hongkong.

* Danmark eksporterede i 2022 for lidt over 88 milliarder kroner til Kina.

* Andelen af dansk eksport til Kina og Hongkong er blevet mere end fordoblet siden 2005.

* Søtransport, medicinalprodukter, fødevarer og maskiner udgør den største del af dansk eksport til Kina.

* En del danske virksomheder anvender kinesisk producerede komponenter i deres færdige produkter.

* Kina udvinder og forarbejder sjældne jordarter og andre råstoffer, som ikke kan findes andre steder. De bliver for eksempel brugt i produktionen af grøn teknologi som solceller, vindmøller og elbiler.

* I 2018 var cirka 60.000 danske arbejdspladser knyttet til efterspørgslen i Kina. Det er dobbelt så mange som for ti år siden.

Kilder: EU-Parlamentet, Dansk Industri, Nationalbanken og Danmarks Statistik.

/ritzau/