FAKTA: Klodens fem kraftigste jordskælv
Et jordskælv med en styrke på 7,8 ramte mandag det sydlige Tyrkiet. Det hidtil kraftigste skælv var på 9,5.
Den sydlige del af Tyrkiet blev tidligt mandag morgen ramt af et kraftigt jordskælv, som indtil videre har kostet flere hundrede mennesker livet.
Jordskælvet blev af Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) målt til at have en beregnet størrelse på 7,8.
Det er voldsomt nok til at forårsage store skader, men alligevel et stykke fra de kraftigste jordskælv, som USGS har registreret.
Her er de fem kraftigste jordskælv:
* 1.
Havde en beregnet størrelse på 9,5.
Ramte i det sydlige Chile 22. maj 1960.
Dødstal: 1655.
* 2.
Havde en beregnet størrelse på 9,2.
Ramte i Prince William Sound, Alaska, USA 28. marts 1964.
Dødstal: 131.
* 3.
Havde en beregnet størrelse på 9,1.
Ramte i det nordlige Sumatra, Indonesien 26. december 2004, hvor skælvet udløste en enorm tsunami.
Dødstal: 227.898.
* 4.
Havde en beregnet størrelse på 9,0.
Ramte i det nordlige Japan 11. marts 2011.
Dødstal: 15.899.
* 5.
Havde en beregnet størrelse på 8,9.
Ramte Kamtjatka-halvøen, Rusland 4. november 1952.
Dødstal: Over 10.000.
Kilde: USGS.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker