FAKTA: Kurdere og islamister kæmper om denne vigtige by
Kurdere og islamister kæmper en blodig kamp om den strategisk vigtige storby Kobani på grænsen til Tyrkiet.
Kurdiske styrker og islamister fra Islamisk Stat kæmper fra hus til hus om den vigtige by Kobani, der ligger på grænsen til Tyrkiet. Jihadisterne er trængt ind i byen, men kurdere siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at de vil kæmpe til sidste mand.
Kobani:
* På arabisk er den kendt under navnet Ayn al-Arab. Der bor cirka 400.000 mennesker i byen samt landsbyer omkring Kobani. De fleste indbyggere er kurdere.
* Kobani ligger i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet. Byen ligger omkring 151 kilometer nordøst for Syriens største by, Aleppo.
* Kurdiske partier har kontrolleret byen, siden den syriske hær trak sig ud af Kobani for to år siden.
* I de første seks måneder af 2014 har Islamisk Stat taget kontrollen med stadig flere områder omkring byen, således at Kobani er omringet fra tre sider.
* Den 16. september indledte Islamisk Stat en større offensiv mod byen, og omkring 180.000 mennesker menes at være flygtet ud af den.
Kilde: BBC, AFP.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker