FAKTA: Læs her om de store vovehalse

1912: Den ungarsk-amerikanske magiker og udbryderkonge Harry Houdini opfører sit legendariske trick, Den Kinesiske Vandtortur-celle, foran et publikum for første gang.

Offentliggjort Sidst opdateret

Houdini slipper uskadt ud af en fyldt, låst vandtank, hvor han hænger lænket med hovedet nedad - på kun to minutter.

1974: Den 7. august 1974 går den franske cirkusartist Pierre Petit 61 meter på line mellem World Trade Centers to tårne - 417 meter over New Yorks gader.

Petit bruger seks år op til linegangen på at lære alt, hvad han kan om bygningerne, vindforholdene og sikkerheden, inden han i august 1974 begår vovestykket uden tilladelse.

Petit både går, sidder og ligger på wiren i de 45 minutter han bruger mellem to de tårne.

2011: Alain Robert, også kendt som den franske Spiderman, kravler op ad verdens højeste bygning, det 828 meter høje Burj Khalifa i Dubai.

I det tilfælde klatrede den 50-årige Robert både med seler og tilladelse, hvilket er ud over normalen for den midaldrende klatrer.

Han har besteget en 40-etager høj bygning i Chicago uden tilladelse, og er blevet arresteret flere gange for at forsøge at bestige Petronas Towers i Kuala Lumpur.

2012: Faldskærmsudspringeren Felix Baumgartner gennembryder lydmuren med sit faldskærmsspring fra kanten af rummet i oktober 2012.

Han slår flere verdensrekorder ved springet, blandt andet højeste bemandede ballonflyvning, højeste hastighed under frit fald samt udspring fra størst højde.

Han hoppede fra 39,04 kilometers højde, og de næste fire minutter og 20 sekunder faldt han mod jorden, før faldskærmen blev udløst. Det var et frit fald på 36,53 kilometer.

2013: Søndag den 23. juni vil Nik Wallenda krydse Grand Canyon på en wire 400 meter over klippeafgrunden - uden sikkerhedsliner.

/ritzau/