FAKTA: Mandatet til EU's flådeoperation i Middelhavet
En mulig kommende EU flådeoperation for at bringe migrantbåde ud af spillet i Middelhavet går over tre faser.
EU-landenes forsvars- og udenrigsministre har på et fælles møde mandag i Bruxelles godkendt konceptet og den formelle juridiske ramme for en kommende flådeoperation i Middelhavet.
Den egentlige iværksættelse af operationen afventer afklaring i FN's Sikkerhedsråd og måske fra de libyske myndigheder. EU's mål er, at formalia kan komme på plads i løbet af juni.
Følgende er et let omskrevet uddrag af teksten:
* Mission:
- En militær krisehåndteringsoperation som bidrag til at ødelægge menneskesmugleres netværk i Middelhavet via en systematisk indsats for at identificere, opbringe og bortskaffe fartøjer og andre aktiver, der bliver anvendt eller formodes anvendt af smuglerne.
- Det skal foregå i overensstemmelse med de relevante dele af folkeretten, FN's Havretskonvention og enhver FN sikkerhedsresolution.
* Mandat:
A) I en første fase støttes arbejdet med at finde og overvåge migrantnetværk gennem indsamling af information og patruljering i internationalt farvand i overensstemmelse med folkeretten.
B) I en anden fase
- Borde, ransage, beslaglægge og omlede fartøjer i internationalt farvand (referencen til de internationale regler giver ret frie hænder for skibe uden nationalt flag, mens skibe under flag kun kan bordes, hvis flagstaten giver samtykke, red.).
- Borde, ransage, beslaglægge og omlede fartøjer i internationalt farvand eller en stats territorialfarvand i overensstemmelse med enhver relevant resolution fra FN's Sikkerhedsråd eller samtykke fra den berørte kyststat i henhold til de betingelser, der er defineret i resolutionen eller samtykket.
c) I en tredje fase tage alle nødvendige skridt mod et fartøj og tilhørende udstyr inden for en stats nationale territorium, heriblandt ved at bortskaffe dem eller gøre dem ubrugelige i overensstemmelse med enhver relevant resolution fra FN's Sikkerhedsråd eller samtykke fra den berørte kyststat.
* Formalia:
Det er EU's Ministerråd, der på baggrund af eventuelt fremtidige beslutninger i FN's Sikkerhedsråd og aftaler med relevante kyststater skal vurdere, om man kan gå videre end første fase.
Kilde: Ministerrådets beslutning om en EU-militæroperation i den sydlige-centrale del af Middelhavet (EUNAVFOR Med), der offentliggøres i EU-Tidende tirsdag 19. maj 2015.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde