FAKTA: Nobelprisen i kemi er blevet uddelt 116 gange
Onsdag blev modtagerne af Nobelprisen i kemi udnævnt ved en annoncering på Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i Stockholm. (Arkivfoto). Foto: Tom Little/Reuters
Forskerne David Baker, John Jumper og Demis Hassabis deler Nobelprisen i kemi for deres proteinforskning.
Årets tredje Nobelpris er onsdag blevet uddelt i Stockholm.
Nobelprisen i kemi tildeles amerikanerne David Baker og John Jumper og briten Demis Hassabis for deres opdagelser inden for proteiner, oplyser komitéen.
Torsdag uddeles Nobelprisen i litteratur. Nobels fredspris uddeles fredag og Sveriges Riksbanks pris for økonomi tildeles mandag.
Her kan du læse mere om Nobelprisen i kemi:
* Nobelprisen i kemi er blevet uddelt 116 gange fra 1901 til 2024. I otte tilfælde er prisen ikke blevet uddelt. Det drejer sig om årene 1916, 1917, 1919, 1924, 1933, 1940, 1941 og 1942.
* Der bliver ikke uddelt nogen pris, hvis ingen vurderes at have opfyldt kravene for at modtage den. I stedet overføres præmiesummen til året efter.
* 192 forskellige personer har modtaget prisen i kemi. Otte ud af dem er kvinder.
* 63 gange er prisen blevet givet til én modtager. 25 gange er den gået til to modtagere, mens den 27 gange er blevet givet til tre personer.
* Den yngste modtager af Nobelprisen i kemi er Frédéric Joliot, der som 35-årig blev tildelt Nobelprisen i 1935 med sin kone, Irène Joliot-Curie, Marie Curies datter.
* Den ældste er John B. Goodenough, der fik den som 97-årig i 2019. Han er samtidig den ældste Nobelprismodtager på tværs af alle priserne.
* Den engelske biokemiker Frederick Sanger og den amerikanske forsker Karl Barry Sharpless er de eneste, der har modtaget Nobelprisen i kemi to gange. Sanger fik prisen i 1958 og 1980. Sharpless fik prisen i 2001 og 2022.
* Marie Curie var den første kvinde til at modtage Nobelprisen i kemi. Det skete i 1911.
* Endnu ingen er blevet tildelt Nobelprisen i kemi efter sin død.
* To danskere har modtaget Nobelprisen i kemi. Det drejer sig om Jens Christian Skou (i 1997) og Morten Meldal (i 2022).
Kilder: The Nobel Prize.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker