FAKTA: Nobelprisen i medicin er blevet uddelt 114 gange
Katalin Karikó og Drew Weissman er blevet tildelt Nobelprisen i medicin eller fysiologi for at have bidraget til udviklingen af mRNA-vacciner mod coronavirus. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Nobelprisen i medicin eller fysiologi er mandag gået til de to forskere Katalin Karikó og Drew Weissman.
Årets første Nobelpris er mandag blevet uddelt i Stockholm.
Her blev de to forskere Katalin Karikó og Drew Weissman tildelt Nobelprisen i medicin eller fysiologi for at have bidraget til udviklingen af mRNA-vacciner mod coronavirus.
De næste dage følger priserne i fysik, kemi og litteratur. Herefter kommer Nobels fredspris fredag og Sveriges Riksbanks pris for økonomi mandag.
Her kan du læse mere om Nobelprisen i medicin eller fysiologi:
* Nobelprisen i fysiologi eller medicin er blevet uddelt 114 gange fra 1901 til 2023. I ni tilfælde er prisen ikke blevet uddelt. Det drejer sig om årene 1915, 1916, 1917, 1918, 1921, 1925, 1940, 1941 og 1942.
* Der bliver ikke uddelt nogen pris, hvis ingen vurderes at have opfyldt kravene for at modtage den. I stedet overføres præmiesummen til året efter.
* 227 forskellige personer har modtaget prisen i medicin eller fysiologi. 13 ud af dem er kvinder - herunder den ene modtager i år, Katalin Karikó.
* 40 gange er prisen blevet givet til én modtager. 35 gange er den gået til to modtagere, mens den 39 gange er blevet givet til tre eller flere personer.
* Den yngste modtager af Nobelprisen i medicin eller fysiologi er Frederick G. Banting, der som 32-årig fik den i 1923.
* Den ældste er Peyton Rous, der fik den som 87-årig i 1966.
* Ingen har endnu modtaget Nobelprisen i medicin eller fysiologi to eller flere gange.
* Fem danskere har modtaget Nobelprisen i medicin eller fysiologi. Det drejer sig om Niels K. Jerne (i 1984), Henrik Dam (1943), Johannes Fibiger (1926), August Krogh (1920) og Niels Finsen (1903).
Kilde: The Nobel Prize.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde