FAKTA: Nobels fredspris blev opfundet af manden bag dynamit
Nobels fredspris er stiftet af Alfred Nobel, en svensk kemiker, der levede fra 1833 til 1896. Han blev rig efter blandt andet at have opfundet dynamit. Der står en statue af ham på det norske Nobelinstitut i Oslo. Foto: Steffen Trumpf/Ritzau Scanpix
Nobels fredspris uddeles i oktober hvert år. Med prisen følger blandt andet en medalje og et millionbeløb.
Nobels fredspris er i år blevet tildelt den japanske organisation Nihon Hidankyo for dens arbejde for en verden uden atomvåben.
Prisuddelingen sker hvert år, og modtagerne gennem tiden tæller afgørende historiske personligheder som Theodore Roosevelt, Martin Luther King og Moder Teresa.
En enkelt dansker har modtaget fredsprisen. Det var Fredrik Bajer, der modtog prisen i 1908 for sit arbejde på det fredspolitiske område.
Læs om fredsprisen her:
* Prisen uddeles til den, der har gjort det største arbejde for at skabe broderskab mellem nationer, afskaffe stående hære eller for at fremme eller skabe fredskonferencer.
* Med prisen følger en medalje, et diplom og 11 millioner svenske kroner - godt 7,2 millioner danske kroner.
* Nobels fredspris er blevet uddelt siden 1901. Prisen er en af fem Nobelpriser. De øvrige kategorier er fysiologi/medicin, fysik, kemi og litteratur.
* De fire fagpriser uddeles af Nobelstiftelsen i Stockholm, mens modtageren af fredsprisen vælges af en komité nedsat af det norske Storting.
* Prisen er stiftet af Alfred Nobel, en svensk kemiker, der levede fra 1833 til 1896. Han blev rig efter at have opfundet dynamit.
* Myten siger, at en avis i 1888 ved en fejl bragte Alfred Nobels nekrolog, hvor den kaldte ham "dødens købmand" på grund af dynamittens store skadevirkninger.
* Det skulle have fået Alfred Nobel til at stifte prisen for at rette op på eftermælet.
* Fredsprisen blev ikke uddelt i årene omkring Første- og Anden Verdenskrig.
Kilder: Ritzau, nobelpeaceprize.org og nobelprize.org.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker