* Under en indledende, seks uger lang våbenhvilefase, der begynder søndag, skal israelske styrker gradvist trække sig tilbage fra det centrale Gaza, samtidig med at fordrevne palæstinensere kan vende tilbage til det nordlige Gaza.
* 600 vognladninger med humanitær nødhjælp skal kunne komme ind i Gaza hver eneste dag under våbenhvilen.
* Hamas løslader 33 israelske gidsler. Israel vil løslade 30 tilfangetagne palæstinensere for hvert eneste civile gidsel. 50 palæstinensere løslades for hver eneste kvindelige israelske soldat, som Hamas frigiver.
* Israel vil løslade alle palæstinensiske kvinder og børn under 19 år, som er blevet tilbageholdt efter 7. oktober 2023, ved udgangen af den første fase. Det samlede antal palæstinensere, der løslades, afhænger af de gidsler, som Hamas frigiver.
* Hamas løslader gidsler over en periode på seks uger. Mindst tre gidsler frigives hver uge. Alle 33 gidsler skal være frigivet inden slutningen af perioden. Alle levende gidsler frigives først, hvorefter ligene af døde gidsler vil blive frigivet.
* Forhandlingerne om en fase to i aftalen begynder på den 16. dag af fase ét. Den ventes at omfatte frigivelse af alle resterende gidsler, en permanent våbenhvile og fuldstændig israelsk tilbagetrækning.
* En tredje fase skal omfatte, at alle lig bringes tilbage, og at Gazas genopbygning begynder.
Kilde: Reuters.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde