Fakta om bombeanslag i Bangkok
20 blev dræbt og 123 blev såret ved det hidtil værste enkeltstående bombeangreb i Thailand for to uger siden.
Politiet i Thailand efterlyser mandag endnu to mistænkte - en udenlandsk mand og en 26-årig thailandsk kvinde - i forbindelse med bombeangrebet i hovedstaden Bangkok 17. august. Efterlysningerne kommer efter en omfattende menneskejagt.
* 17. august omkring klokken 18.30 lokal tid eksploderer en bombe ved den hinduistisk-buddhistiske helligdom Erawan i centrum af Bangkok.
* Angrebet er ifølge politiet udført med en rørbombe fyldt med tre kilo af sprængstoffet TNT. Bomben placeres angiveligt af en mand, der sætter en rygsæk fra sig.
* Bomben koster 20 mennesker livet, og 123 bliver såret. Blandt de dræbte er tre kinesere, to personer fra Hongkong, to fra Malaysia og en fra Filippinerne. Blandt de kvæstede var mange turister fra Kina og Taiwan.
* Thailandsk politi iværksætter en massiv menneskejagt og arbejder ud fra flere teorier. Islamistisk terror udelukkes på et tidligt tidspunkt.
* Yderligere to sprængladninger er efterfølgende blevet opdaget og uskadeliggjort af politiets bombeeksperter.
* 29. august anholder politiet en mand, der er mistænkt for at stå bag angrebet. I hans lejlighed i den nordlige del af hovedstaden findes masser af materiale, der kan bruges til bombefremstilling.
* Yderligere to personer efterlyses i sagen den 31. august. En 26-årig kvinde, Wanna Suansan, og en mand med ukendt nationalitet.
* Ingen har taget skylden for angrebet.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker