Fakta om Indonesiens blodige fortid
* Indonesien er det land i verden, som har den største muslimske befolkningsgruppe, og landet har flere store etniske minoritetsgrupper.
* Landet var under hollandsk koloniherredømme frem til 1945. Landet blev anerkendt som selvstændig i 1949.
* Den nationalistiske Sukarno blev præsident, og han formåede i lang tid at holde de andre magtbastioner, militæret og kommunisterne, i skak ved at spille dem ud mod hinanden.
* I 1965 blev Sukarno, der havde fået nærmest enevældig magt, forsøgt kuppet.
* Kommunisterne fik skylden for kuppet, og hæren indledte en klapjagt på folk med selv den mindste tilknytning til det kommunistiske parti, heriblandt fagforeningsfolk.
* Det forskubbede magtbalancen i landet, og hærens leder, general Suharto, overtog magten.
* Det er uklart, hvor mange mennesker der omkom i udrensningen, men det er anslået et sted mellem 500.000 og 1,4 millioner mennesker.
* Suharto blev formelt valgt til præsident i 1968 og sad på magten til 1998, hvor han efter kritik valgte at trække sig.
* En demokratiseringsproces er i gang, og i 2004 havde landet sit første frie valg til præsidentembedet.
Kilde: Den store Danske og Wikipedia.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker