Fakta om Ruslands sejrsdag

Offentliggjort Sidst opdateret

* Hvert år den 9. maj fejrer Rusland Sejrsdagen. Det markerer den dag, da Nazityskland overgav sig til Sovjetunionen i 1945.

* Sovjetunionen blev opløst i 1991. Rusland har fortsat traditionen med at fejre den 9. maj med store militærparader i hovedstaden, Moskva, og andre byer.

* Sovjetunionen bragte store ofre i krigen mod Nazityskland. Omkring 25 millioner mennesker i Sovjetunionen, både civile og soldater, døde. Mange af dem døde i Ukraine og Hviderusland.

* Rusland lader som Sovjetunionen landets øverste ledelse følge paraden på Den Røde Plads. Præsidenten holder tale, hylder militæret og mindes de faldne.

* Sejrsdagen blev lejlighedsvist markeret i sovjettiden. Den fik nyt liv under præsident Boris Jeltsin ved 50-års-markeringen i 1995.

* Men det var præsident Vladimir Putin, der i 2008 gjorde Sejrsdagen til en årlig, stor begivenhed med paraden for at demonstrere Ruslands militære kræfter.

Kilder: BBC, CNN og Time.com.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.