FAKTA: Putins inderkreds rammes af USA's sanktioner
USA besluttede mandag at udvide sin liste over sanktioner mod Rusland som konsekvens af, at Rusland ifølge Obama-regeringen ikke vil samarbejde om at stabilisere situationen i Ukraine.
EU offentliggør tirsdag en liste over 15 personer, der får indefrosset værdier og får indrejseforbud i EU.
På den amerikanske liste rammes syv prominente russere, der får indrejseforbud og fastfrosset deres formue, mens 17 russiske selskaber får deres værdier i USA beslaglagt indtil videre.
Her et udvalg af dem, det går ud over:
Personer
* Igor Sejtin, der er bestyrelsesformand i det store energiselskab Rosneft, Ruslands største olieproducent, og en nær allieret til præsident Vladimir Putin, som han i forskellige funktioner har arbejdet for.
* Dmitrij Kosak, der som vicepremierminister har ansvar for at få den annekterede ukrainske Krim-halvø integreret i Den Russiske Føderation.
* Vjatjeslav Volodin, der er Putins vicestabschef.
* Aleksej Pusjkov, der er formand for det russiske parlaments udenrigsudvalg.
* Sergej Tjemesov, der står i spidsen for Rostec, en virksomhedsgruppe med op imod en million ansatte, der producerer blandt andet våben og biler, og som Putin fik dannet i 2007.
* Oleg Belaventsev, viceadmiral, der er Putins særlige udsending til Krim.
* Jevgenij Murov, der er mangeårig chef for sikkerhedsagenturet FSO, som blandt andet yder personbeskyttelse til russiske toppolitikere. Har ligesom Tjemesov - og Putin - en fortid i KGB.
Virksomheder
* Aquanika
* Sobinbank
* Stroytransgaz Group
* Stroytransgaz Holding
* InvestCapitalBank
* SMP Bank
* Avia Group
* Avia Group Nord
* Stroygazmontasj
* Zest, der ejes af Bank Rossija, som i marts blev underlagt amerikanske sanktioner.
* IC Abros LLC
* Sakhatrans
* Transoil
* 11 af selskaberne har forbindelse til Gennadij Timsjenko, som under de første amerikanske sanktioner i marts fik indrejseforbud i USA og sine værdier beslaglagt.
* Timsjenko er medstifter af Gunvor Group, der handler med råvarer. USA mener, at Putin har en stor del af sine betydelige investeringer anbragt her.
* Tre af selskaberne har forbindelse til brødrene Arkadij og Boris Rotenberg, som har nære relationer til Putin siden den russiske præsidents tid i Sankt Petersborg.
(Kilde: New York Times og Reuters)
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde