FAKTA: Rapport viser fremskridt for Ukraines EU-rejse
Ukraine har forbedret sig, viser EU-Kommissionens landerapport, men Ukraine er ikke helt i mål.
Ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har Ukraine opfyldt 90 procent af kriterierne for at begynde optagelsesforhandlingerne, så de på sigt kan blive medlem af EU.
Det er dog ikke på alle punkter, at de er helt i mål, viser kommissionens landerapport onsdag.
Læs uddrag fra rapporten her:
* Kommissionen ser, at der er sket begrænsede fremskridt i reformen af den offentlige forvaltning, men lægger dog vægt på, at den ukrainske offentlige administration har vist modstandsdygtighed under invasionen.
* I forhold til retsvæsenet i Ukraine er der fremskridt og vist dedikation til reform. Ukraine skal dog fortsætte med sine bestræbelser.
* I kampen mod korruption har Ukraine rykket sig. Særligt med etableringen af en institutionel ramme til bekæmpelse af korruption og udmærkelse i at opspore og dømme i kritiske korruptionssager. Kommissionen skriver desuden, at Ukraine skal fortsætte sit arbejde med at bekæmpe korruption.
* På kriminalitetsfronten noteres det, at Ukraine skal gøre mere i sin kamp mod organiseret kriminalitet.
* Rettighedsmæssigt har Ukraine overordnet sikret de internationale menneskerettigheder og ratificeret de fleste internationale konventioner, som omhandler beskyttelse af fundamentale rettigheder.
* Det østeuropæiske land vurderes fortsat at være i de tidlige stadier i forhold til at være klar til at kunne konkurrere på EU's marked.
Kilder: EU-Kommissionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker