Fakta: Redningsplan lukker Cyperns næststørste bank
Foto: Andreas Manolis /Scanpix
Andreas Manolis /Scanpix
Finansministrene i eurozonen sagde natten til mandag god for en redningspakke til kriseramte Cypern, hvor banksektoren i den senere tid har balanceret på randen af et totalt kollaps.
* Redningsplanen, som sender 75 milliarder kroner i nødlån til middelhavsøen, mindsker risikoen for statsbankerot og euroexit for det lille EU-land.
* Men redningsplanen får meget store konsekvenser for Cyperns to største banker.
* Størst er konsekvenserne for Laika Bank, landets næststørste bank, som må dreje nøglen om. Forretningen opsplittes i en "god" og "dårlig" bank, og den dårlige del bliver lukket ned over tid.
* Den gode bank bliver lagt sammen med Bank of Cyprus, landets største bank. Det betyder mere konkret, at Laika-kunder med under 100.000 euro får sine penge overflyttet til konti i Bank of Cyprus.
* Indskud i Laika Bank på over 100.000 euro, som ikke er beskyttet af EU's bankgarantifond, bliver til gengæld indefrosset. Det vil betyde store tab for velstående kunder, heriblandt mange rige russere.
* Cypern er det femte land i eurozonen, som har fået international hjælp til sin banksektor. Cyprioternes nærmeste allierede, Grækenland, har også fået penge, og det samme gælder Irland, Portugal og banker i Spanien.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker