FAKTA: Republikanernes otte førende præsidentemner
Den fjerde ud af seks tv-debatter rullede natten til onsdag over skærmen.
De seneste meningsmålingers otte førende republikanske præsidentkandidater deltog natten til onsdag dansk tid i et debatprogram på tv-kanalen Fox Business. På scenen var:
* Donald Trump, 69 år. Forretningsmogul og tv-personlighed. Har allerede skabt røre efter sit kandidatur med kontroversielle udtalelser om blandt andet mexicanere.
* Ben Carson, 64 år. Pensioneret neurokirurg. Skarp kritiker af præsident Barack Obamas sundhedsreform og er på kort tid blevet en af frontløberne i meningsmålingerne.
* Jeb Bush, 62 år. Tidligere guvernør i Florida. Har to tidligere præsidenter i sin nærmeste familie - faren, George H.W. Bush, og storebroren, George W. Bush.
* Marco Rubio, 44 år. Senator fra Florida. Ønsker at annullere præsident Obamas reform af det amerikanske sundhedsforsikringssystem.
* Ted Cruz, 44 år. Leder af Tea Party-bevægelsen. Cruz er baptist og imod homovielser, abort og en strammere våbenlov.
* Rand Paul, 52 år. Senator fra Kentucky. Er fortaler for mindre stat og mere individuel frihed til borgerne.
* Carly Fiorina, 61 år. Er af Fortune Magazine tidligere blevet udnævnt til den mest magtfulde kvinde i amerikansk erhvervsliv. Har tidligere været topchef for Hewlett-Packard.
* John Kasich, 63 år. Populær guvernør i den vigtige svingstat Ohio. Kongresmedlem i 18 år. Forsøg på at blive præsidentkandidat i 2000 kuldsejlede hurtigt.
Kilder: Reuters, The New York Times, realclearpolitics.com
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub