FAKTA: Sådan foregår det franske præsidentvalg

Emmanuel Macron og Marine Le Pen er de to præsidentkandidater, der gik videre fra første valgrunde og dermed er i spil til at bive Frankrigs næste præsident. Billedet er fra fredag. Foto: Yves Herman/Reuters

Søndag afvikles den anden og afgørende valgrunde af det franske præsidentvalg. Bliv klogere på valget her.

Offentliggjort Sidst opdateret

Skal den siddende præsident Emmanuel Macron have en periode mere eller skal Marine Le Pen overtaget posten. Det er det spørgsmål, som de franske vælgere skal afgøre søndag.

* Det franske præsidentvalg afvikles ad to omgange. Første valgrunde fandt sted den 10. april. Anden valgrunde er søndag den 24. april.

* Medmindre en af kandidaterne får over halvdelen af stemmerne i den første runde, går de to kandidater, der får flest stemmer, videre til anden valgrunde.

* I alt var der ved dette års valg opstillet 12 kandidater. De to kandidater, præsident Emmanuel Macron og Marine Le Pen.

* Den af de to kandidater, der får flest stemmer i anden valgrunde, bliver præsident.

* Den nye præsident indsættes ved en ceremoni. I år ventes den at finde sted 13. maj.

* Præsidenten vælges for en periode på fem år. I 2017 vandt Emmanuel Macron fra det socialliberale parti La République en marche - på dansk Republikken Fremad.

Kilde: The Telegraph.

/ritzau/