FAKTA: Sådan forløb stormløbet på Kongressen
Flere mistede livet, da vrede demonstranter 6. januar 2021 stormede den amerikanske parlamentsbygning The Capitol. Foto: Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix
Endnu en af de fremtrædende personer i stormløbet mod Kongressen i USA er blevet idømt en lang fængselsstraf.
Den tidligere leder af den højreradikale gruppe Proud Boys Enrique Tarrio er sent tirsdag aften blevet dømt til 22 års fængsel for sin rolle i stormløbet mod den amerikanske parlamentsbygning The Capitol 6. januar 2021.
Bliv klogere på stormløbet mod Kongressen her:
* 6. januar 2021 blev USA's Kongres i Washington D.C. stormet af vrede demonstranter. Demonstranterne ville have underkendt valgresultatet fra præsidentvalget, der var blevet afholdt den 3. november 2020.
* Demonstrationen bevægede sig fra sit begyndelsessted og op mod Kongressen, efter at den afgående præsident, Donald Trump, havde holdt en tale. Her sagde Trump blandt andet, at man skulle tage landet tilbage.
* Et stort antal demonstranter brød gennem politiets afspærringer og stormede kongresbygningen. Flere betjente blev såret.
* Demonstranterne nåede frem til det kammer, hvor politikere fra både Repræsentanternes Hus og Senatet var ved at godkende valgresultatet.
* Sikkerhedsfolk fik barrikaderet døren og skød en demonstrant. I alt døde fem personer, heriblandt en betjent.
* Nationalgarden blev sat ind og ryddede bygningen for demonstranter.
* Mødet, hvorpå valgresultatet skulle godkendes, blev derefter genoptaget og gennemført.
Kilder: Britannica og BBC.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker