FAKTA: Sådan fungerer den græske kapitalkontrol
Kan turister hæve penge i Grækenland? Og hvor lang tid er de græske banker lukket ned? Få svarene her.
Grækenland har indført såkaldt kapitalkontrol og beordret bankerne til mandag at lukke midlertidigt på grund af den indeværende krise, som kan ende med, at landet forlader eurosamarbejdet.
Her er et overblik over de tiltag, som den græske regering har iværksat for at forhindre, at bankerne løber tør for penge:
* Bankerne lukker indtil 6. juli. Alle kreditinstitutter i Grækenland - inklusive udenlandske bankers filialer - er berørt.
* Finansministeren kan forkorte eller forlænge perioden.
* Hæveautomater åbner mandag eftermiddag. Man vil højst kunne hæve 60 euro per dag. Beløbsgrænsen kan ændres af finansministeren.
* Betalinger med debit- eller kreditkort til kontoer i Grækenland og overførsler via netbank inden for Grækenland er tilladt, men betalinger og overførsler til kontoer uden for Grækenland er forbudt.
* Det er muligt for folk med kreditkort udstedt i udlandet at hæve penge - og også mere end 60 euro dagligt. Der kan dog blive indført en beløbsgrænse af finansministeren.
* En særlig komité kan godkende banktransaktioner, hvis de skønnes nødvendige for at sikre offentlige eller sociale interesser, herunder medicinudgifter eller import af farmaceutiske produkter.
* Pensionsudbetalinger er undtaget kapitalkontrollen.
* Banker, der overtræder reglerne, vil kunne få bøder på op til ti procent af det beløb, der overføres i strid med reglerne.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde