FAKTA: Sådan fungerer et caucus
Tidligere præsident Donald Trump er blandt de republikanere, der kan trække sig sejrrigt ud af mandagens caucus i Iowa. Foto: Scott Olson/Ritzau Scanpix
Mandag finder det første caucus inden dette års præsidentvalg i USA sted i delstaten Iowa.
Iowa er en blandt flere stater, der finder deres præsidentkandidater ved hjælp af såkaldte caucuses.
Nedenfor kan du blive klogere på, hvordan sådan et fungerer:
* Et caucus er en slags uformel vælgermødeafstemning. Her mødes partimedlemmer i private hjem, på skoler, i kirker eller i forsamlingshuse for åbent at fordele sig, alt efter hvilken kandidat de støtter.
* Nogle steder diskuterer deltagerne sig frem til enighed, mens der andre steder blot er tale om, at de møder op og stemmer.
* Formålet med caucuses er, som tilfældet også er ved regulære primærvalg, at vælge delegerede, der på partiernes nationale konventer stemmer på den pågældende kandidat.
* I Iowa foregår et caucus sådan, at vælgerne samles i grupper, hvor de udtrykker støtte til deres foretrukne kandidat. Der vil være debatter og diskussioner, mens de forskellige grupper forsøger at overtale modstanderne til at skifte side.
* Tilhængere af caucuses argumenterer for, at det er "demokrati i praksis", fordi vælgerne fysisk bevæger sig rundt i et lokale, hvor de deler deres holdninger og ved samarbejde vælger deres måske kommende leder.
Kilder: Reuters og AFP.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker