FAKTA: Sådan fungerer Myanmars parlament og valgsystem
Det magtfulde militær har på forhånd sat sig en del af pladserne i parlamentets to kamre.
Søndagens valg i Myanmar var det første frie valg i 25 år.
Her et hurtigt kig ind i det politiske systems opbygning.
* Myanmar har et tokammersystem. Det vil sige, at parlamentet, Pyidaungsu, består af to kamre, som er overhuset, Amyotha Hluttaw, og underhuset, Pyithu Hluttaw.
* Medlemmerne af parlamentet sidder i fem år. I overhuset er der 224 pladser og i underhuset 440 pladser. Men det er kun henholdsvis 168 og 330 pladser, der kan demokratisk besiddes.
* Gennem forfatningen har de militære ledere nemlig på forhånd sikret sig, at de råder over 25 procent af pladserne i begge kamre. Det svarer til 56 pladser i overhuset og 110 i underhuset.
* Det betyder, at militæret har stor magt og indflydelse på, hvem der skal være præsident, og har vetoret ved forfatningsændringer, der kræver opbakning fra mere end 75 procent.
* Præsidenten bliver valgt indirekte af parlamentet. Overhuset, underhuset og militæret opstiller alle en kandidat. Begge kamre stemmer så om vinderen. De to andre kandidater bliver vicepræsident.
* Den nuværende præsident er Thein Sein, som har siddet på posten siden 2011.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde