FAKTA: Sådan strammer EU grebet om kreditbureauerne
Kreditvurderingsbureauer foretager vurderinger af kreditværdigheden for både statsgæld og finansielle produkter som for eksempel virksomheders aktier.
Lande og virksomheder betaler for at blive vurderet, og vurderingerne har direkte betydning for prisen på finansiering på de finansielle markeder.
De tre førende bureauer hedder Fitch, Moody's og Standard & Poor's. De er alle tre amerikanske, og de sidder tilsammen på cirka 90 procent af markedet for kreditvurderinger.
EU's nye lovpakke for kreditvurderingsbureauerne indebærer blandt andet:
- Uafhængighed: Kreditbureauerne må ikke give vurderinger til et selskab, hvor et medlem af bestyrelsen ejer mere end 10 procent af aktierne i bureauet. Allerede ved fem procent skal det gøres offentligt.
- Ansvarlighed: Investorer kan anlægge erstatningskrav, hvis et bureau overtræder reglerne - uanset om det er med forsæt eller ved grov uagtsomhed.
- Gennemsigtighed: Bureauerne skal i slutningen af hvert år lægge tidsplaner for, hvornår de vil offentliggøre næste års vurderinger af EU's medlemslande - og vurderingerne må først offentliggøres, når markedspladserne i EU er lukket, og mindst en time før de åbner.
Samtidig skal der være større åbenhed omkring bureauernes metoder og baggrunden for deres vurderinger.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker