FAKTA: Sådan vil EU klare sig hvis Putin lukker for gassen
EU-Kommissionen fremlagde onsdag en plan, som blandt andet forbereder EU på, at Putin måske lukker for gassen.
EU-Kommissionen fremlagde onsdag udspillet "Repower EU", som skal vise vejen til, hvordan EU kan frigøre sig fra russisk energi.
I forbindelse med udspillet har EU-Kommissionen også fremlagt forslag til, hvordan EU-landene skal forberede sig på en situation, hvor Ruslands præsident, Vladimir Putin, pludselig lukker for gassen.
Her er hovedpunkterne:
* EU-Kommissionen vil lave en plan for, hvordan EU samlet kan reducere efterspørgslen på energi i tilfælde af en pludselig energikrise. Den vil ifølge EU-Kommissionen være baseret på frivillige foranstaltninger fra EU-landene.
* EU-Kommissionen lægger op til, at lande, der er mindre afhængige af gas, bør reducere deres gasforbrug for at hjælpe de medlemslande, som vil blive hårdest ramt i tilfælde af et fuldt stop. Danmark er blandt de lande, som har en relativt lav efterspørgsel, mens eksempelvis Tyskland vil blive hårdere ramt.
* EU lægger samtidig op til, at en prisloft på gas kan blive nødvendigt på EU-niveau, hvis der kommer en fuldstændig afbrydelse af gasforsyningen.
* Hvis et prisloft på gas bliver gennemført, bør det begrænses til kun at vare i den periode, hvor der vurderes at være en nødsituation i EU.
* Et eventuelt prisloft må samtidig ikke føre til et fald i EU-landenes vilje til at fylde alternative gasressourcer fra andre lande. Eller vilje til at reducere det samlede forbrug.
* EU-Kommissionen opfordrer desuden EU-landene til at opdatere deres beredskabsplaner ud fra de anbefalinger, som EU-Kommissionen tidligere er kommet med.
Kilder: EU-Kommissionens udspil "Repower EU".
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker