FAKTA: SSV har arbejdet for det danske mindretal siden 1948

Det danske mindretalsparti arbejdede oprindeligt for en genforening med Danmark. I dag for en regional stemme.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sydslesvig Vælgerforening, SSV, står ved søndagens delstatsvalg i Slesvig-Holsten til at få 6 procent af stemmerne.

Det er det bedste valgresultat, siden mindretalspartiet blev grundlagt efter Anden Verdenskrig i 1948.

Dengang var målet en politisk repræsentation for det danske mindretal og ultimativt en genforening med Danmark.

Læs mere om partiets historie her:

* SSV (på tysk SSW) blev grundlagt den 30. juni 1948 i Slesvig by.

* Ved partiets første valg - kommunalvalget i Sydslesvig - fik partiet 26 procent at stemmerne.

* Ved valget til Forbundsdagen i 1949 fik partiet et sæde i det tyske parlament.

* De høje valgresultater i efterkrigstiden varede ikke ved, og partiet tabte sin plads i Forbundsdagen i 1953.

* En spærregrænse på 5 procent blev indført i 1950, og det blev hindringen for SSV, der kun stillede op i den nordlige del af delstaten.

* I 1954 var partiets stemmeandel 3,5 procent, og det røg derfor ud af landdagen i Slesvig-Holsten.

* Året efter kom Bonn-København-erklæringerne mellem Tyskland og Danmark, som skulle sikre begge parters mindretal på hver side af grænsen. Her blev SSV fritaget for spærregrænsen.

* Partiet kom ind i Landdagen igen i 1958.

* I 1966 blev partiets formål ændret fra primært at arbejde for en genforening til at arbejde for mindretallets interesser på tyske vilkår.

* Fra 1971-1996 havde partiet kun én repræsentant i landdagen - nemlig Karl Otto Meyer.

* I 1996 blev han erstattet af Anke Spoorendonk.

* I år 2000 fik partiet et højdepunkt, da det fordoblede sit stemmeantal til at få 4 procent af stemmerne.

* I 2012 gik partiet for første gang aktivt med i en regeringsdannelse. Det skete med De Grønne og SPD.

* I 2021 fik partiet for første gang i over 60 år igen en plads i Forbundsdagen.

Kilder: SSW og Grænseforeningen.

/ritzau/