FAKTA: Sveriges lange vej til Nato-medlemskab
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, lovede, at Sverige og Finland ville få hjælp af Nato-landene i tilfælde af et angreb i overgangsfasen, inden de blev optaget i alliancen. (Arkivfoto). Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Finland kom sidste år med i Nato. Med mandagens ja fra Ungarn bliver Sverige det 32. land i Nato.
Sverige og Finland meddelte i 2022, at de to lande ville søge om Nato-medlemskab. Det skete kort tid efter Ruslands invasion af Ukraine.
Sidste år lykkedes det Finland at komme med i forsvarsalliancen, mens Tyrkiet og Ungarn tøvede med at godkende Sveriges ansøgning.
Siden har Sverige fået et formelt ja fra det tyrkiske parlament, og mandag har Ungarn også givet grønt lyst til svenskernes Nato-optagelse.
Her er et overblik over processen:
* Trin 1: Invitation.
Sverige og Finland bliver på NATO-topmødet i Madrid 2022 formelt inviteret til at blive medlemmer af Nato.
* Trin 2: Direkte forhandlinger.
Efter at de 30 Nato-lande har godkendt, at optagelsesproceduren kan gå i gang, forhandler de to lande hver for sig med Nato.
* Trin 3: Endelig enstemmig godkendelse.
Da alle krav er forhandlet på plads, skal de på daværende tidspunkt 30 medlemslande igen godkende optagelsen. Det giver i første omgang Sverige og Finland observatørstatus ved Nato-møderne.
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, forsikrer de to lande om, at de i overgangsfasen vil få hjælp i tilfælde af eksempelvis et russisk angreb.
Med Finlands optagelse (i 2023) bliver landet dog formelt sikret af Natos musketered, der garanterer hjælp fra alliancen i tilfælde af et angreb.
* Trin 4: De enkelte lande skal stadfæste beslutningen om optagelse.
Optagelsen af nye Nato-lande skal som udgangspunkt godkendes parlamentarisk i de enkelte medlemslande, men proceduren kan variere fra land til land afhængigt af deres forfatninger. Det er denne del af processen, som har voldt problemer for de to nordiske lande.
Det er især Tyrkiet, der har været skeptisk. Og det har primært været over for Sverige, som har et stort kurdisk mindretal.
Tyrkiet mente, at Sverige har været for lempelig i forhold til Kurdistans Arbejderparti (PKK), der er på EU's terrorliste. Derfor vælger Tyrkiet i første omgang kun at sige ja til Finlands optagelse.
Tyrkiet godkender dog Sveriges optagelse 25. januar i år.
En måned senere - 26. januar - ratificerer Ungarns parlament Sveriges ansøgning om medlemskab af forsvarsalliancen. Herefter skal Ungarns præsident underskrive den svenske ansøgning.
* Trin 5: Formel indtræden i Nato.
Efter godkendelsen skal Sverige til sidst "deponere sine tiltrædelsesinstrumenter" hos USA's udenrigsministerium, hvilket officielt vil gøre Sverige til Nato-land.
Det er den del, som Finland gennemførte 4. april 2023.
Det er endnu uklart, hvornår Sverige formelt optages.
Kilder: Reuters, Nato, TT, VG og BBC.
/ritzau/
Seneste artikler
Når natklubberne lukker, rykker festen videre
Lottomillionær nummer 4.000 nærmer sig: Den allerførste var fra Lolland
Vilde Nykøbing FC slog rekorder i hvepseboet
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Ny minister til Folketidende: - Sikke’ en folkefest
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen