Fakta: Sveriges to statsministerkandidater

Lørdag aften mødtes de to statsministerkandidater, Magdalena Andersson og Ulf Kristersson, i den sidste debat, inden svenskerne går til stemmeurnerne. Foto: Tt News Agency/Reuters

Magdalena Andersson og Ulf Kristersson kæmper om at kunne kalde sig Sveriges statsminister de næste fire år.

Offentliggjort Sidst opdateret

De svenske partier skal ved søndagens riksdagsvalg kæmpe om 349 pladser i den svenske Riksdag. Det kræver 175 mandater at danne et flertal.

Efter valget og regeringsforhandlinger vil det desuden stå klart, om det er Socialdemokraternas Magdalena Andersson eller Moderaternas Ulf Kristersson, der skal lede Sverige de kommende fire år.

Nedenfor kan du blive klogere på de to statsministerkandidater:

Magdalena Andersson.

* Som den første kvinde i Sveriges historie blev 55-årige Andersson i november udråbt som statsminister i Sverige. Det skete, efter at hendes partifælle Stefan Löfven havde meldt sin afgang.

* Socialdemokraterna, som Magdalena Andersson er partileder for, ventes at blive Sveriges største parti med omkring 30 procent af stemmerne.

* Inden hun blev statsminister var Magdalena Andersson, der også kaldes Magda, finansminister.

* Socialdemokraterna har brug for støtte fra Centerpartiet, Vänsterpartiet og muligvis Miljöpartiet, hvis Magdalena Andersson skal beholde statsministerposten.

Ulf Kristersson.

* 58-årige Ulf Kristersson er partileder for Moderaterna, der er Sveriges konservative parti. Det har han været siden 2017.

* Fra 2010 til 2014 var Kristersson Sveriges socialminister.

* Moderaterna søger at danne regering med Kristdemokraterna og muligvis Liberalerna.

* Skal Ulf Kristersson blive statsminister er han nødt til have støtte fra Sverigedemokraterna, som er det mest indvandrerkritiske parti i Sverige. Sverigedemokraterna ventes at blive det næststørste parti.

* De fleste partier har helt afvist at samarbejde med Sverigedemokraterna, men i de seneste år har Kristersson åbnet for at samarbejde med partiet.

Kilder: SVT og Reuters.