FAKTA: Taktiske atomvåben er beregnet til slagmarken
Taktiske atomvåben er langt mindre end de strategiske atomvåben, som kan udslette et større landområde.
Rusland planlægger at opstille taktiske atomvåben i nabolandet Belarus, når anlæggene til våbnene står klar i juli.
Det er kommet frem under et møde mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Belarus' præsident, Aleksandr Lukasjenko.
Her kan du læse om de taktiske atomvåben:
* Taktiske atomvåben er beregnet til brug på slagmarken eller til afgrænsede militære angreb.
* De er langt mindre end de strategiske atomvåben, som har til formål at ødelægge et større landområde.
* Taktiske atomvåben kaldes også kortdistancevåben. De har en rækkevidde på op til 150 kilometer.
* Strategiske atomvåben kaldes også langdistancevåben. De har en rækkevidde på mere end 5500 kilometer.
* USA begyndte i 1950'erne at udvikle små atombomber med en sprængkraft fra 0,1 til 1 kiloton.
* Til sammenligning havde de to atombomber, som USA sprængte i de japanske byer Hiroshima og Nagasaki i slutningen af Anden Verdenskrig, sprængkraft på henholdsvis 15 og 21 kiloton.
* Under Den kolde Krig fremstillede USA og Sovjetunionen titusindvis af taktiske atomsprængladninger. De kan bruges og udløses ved hjælp af eksempelvis artillerigranater eller missiler, der affyres fra fly.
Kilder: AFP, Den Store Danske og Britannica.com
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde